Kokkeriet havde med deres michelin stjerne i rykken valgt at promovere en takeaway nytårs menu i år, og det var så den største fejl de lavede i 2012. Jeg ventede i me end 4 timer (fra 15:30 til 19:55), udenfor i regnen, og det eneste der blev budt på var en håndfuld ristede nøder. Jeg har virkeligt svært ved at forestille mig hvordan Kokkeriet skal kunne rejse sig fra sådan en fiasko, og jeg har svært ved at forestille mig at en eneste af de mange kunder der ventede i går aftes i regnen, nogensinde vil besøge Kokkeriet igen. Der kom ikke nogen forklaring på hvordan det kunne gå så galt, og der kom heller ikke noget der kunne godtages som en undskyldning….
Jeg tror Kokkeriet begik en kæmpe fejl ved ikke at sende en højt rangeret medarbejder ud til masserne med en forklaring og en dybfølt undskyldning, og en reduktion af prisen havde også været en god ide, jeg håber virkeligt at det bliver en fejl der kommer til at koste Kokkeriet langt mere end de tjente på at sælge et produkt de tydeligvis ikke kunne levere, det må være grådighed der fik dem til at at gøre det, og det er derfor på pengepungen de bør rammes, det kan ikke være på æren for den tror jeg ikke er særlig vigtig for dem, maden var i øvrigt temmelig midelmådig, og den tog lang tid at tilberede.
Jeg vil komme med flere poster om Kokkeriet og deres nytårs menu i de kommende dage.
Pingback: Kokkeriet siger undskyld og værsgo | København Blog