Arbejdsløsheden er historisk lav, lønnen er højere end nogen sinde og skatten er sat ned men alligevel er vi ifølge medierne midt i ÅRHUNDREDERS VÆRSTE FINANSKRISE!!!
Jeg mener at den største krise vi er midt i er “jeg er mig selv nok” krisen, hvor de gamle stemmer på Pia fordi de vil have mere, og resten stemmer på skatte stop partierne (og dem er der urimeligt mange af).
Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er alle de andre der stemmer på skattestop partierne men det er flertallet.
Jeg kan simpelthen ikke forstå at vi ikke har bedre råd, jeg forstår ikke at vi kun hører om nedskæringer og serviceforringelser, og jeg forstår slet ikke hvordan så mange politikere fra så mange forskellige partier kan være enige om at der ikke er nogen vej uden om……..
Hvor er håbet og retskaffenheden, hvor er ideologien og hvornår indser vi at vi har råd til at have et velfærdssamfund hvor rig og fattig har samme rettigheder og at vi alle står lige når det gælder uddannelse og sundhed.
Hvordan kan det være en størere historie at alle med flexlån 1 måske skal betale 400 kr mere om måneden pr. million de har lånt, end at vi landet over, og i København i særdeleshed igen og igen skærer ned på hjælpen til de svageste i samfundet (børnene de syge o.s.v.).
Hvordan kan det være at vi er blevet så rige uden at vi har mere overskud til at hjælpe de svageste???