Vinterferie med sne i København

Det er da bare helt fantastisk smukt at gå rundt i København når sneen har langt sig så smukt til rette som den har lige nu, og så lige i vinterferien hvor vi har tid til at nyde det.

Det er sådan nogen dage der gør at jeg føler at jeg har bosat mig det helt rigtige sted, lige her i verdens smukkeste hovedstad KØBENHAVN.

Teater oplevelser i København

Jeg nyder at bo i en by hvor jeg den ene dag kan se “Phantom of the opera” på det ny teater, og “Lennon i Thy” på Teater Får302 ugen efter.

Begge var store teateroplevelse, men fra hvert sit hjørne af teateret verden, fra 1000 tilskuere til 49 er naturligvis også et stort spring, men det der med nerven og det levene udtryk det havde de til fælles.

Der er naturligvis mange gode grunde til at gå i teateret (den perfekte date feks.), men for mig er det det at se kunstneren stå med scene livet i hænderne, og dele dette liv og nuets uforudsigelighed. Sammen med en god historie naturligvis!-)

Influenza krisen

Vel inde i 2009 er det nu mest Influenza krisen der har været et problem, den sidste uge har feber og snot spillet hovedrollen. Når man er syg og dårlig så er det utroligt ligegyldigt hvordan det går med aktiemarkedet eller arbejdsløsheden eller boligsalget, det er lidt lige som det der med at man bare skal tage et par for små sko på hvis man gerne vil glemme signe problemer……

Så til alle dem der har har slået for stort et brød op og som nu er bekymrede for fremtiden har jeg følgende råd, køb et par små sko…. så finder du hurtigt ud af hvad der virkeligt betyder noget.

PS: Dette er på ingen måde ment som en hån mod dem der er blevet hårdt ramt af den seneste nedtur, men udelukkende som en venligt råd til alle dem der stresser over at de måske kan blive ramt.

Jul og finanskrise i København

Julen og finanskrisen er over København, og det er tydeligt at se på de manglende køer i butikkerne og det foruroligene antal ophørsudsalg der præger gade billedet.

Det er jo egentligt lidt underligt når nu vi alle sammen har fået mere i løn og betaler mindre i skat, men det er jo nok fordi at vi har indset at vi i alt for lang tid har levet af lånte penge, istedet for tjente penge.

Bankerne bærer en enorm del af skylden for denne udvikling men det fritager ikke alle os andre fra at det er vores ansvar at vi ikke lader os logge af stor sælgende bank folk.

Jeg har selv for 3 måner siden fået brev fra min bank om at der da vist var rigeligt med friværdi i min bolig, og at det måske var tid til at låne lidt penge til forkælelse o.s.v……
Jeg sagde også dengang nej, lige som jeg sagde nej til det budget banken mente jeg kunne købe for i 2003, men jeg er også så kedeligt forsigtig med den slags ting…. Problemet er at tusinder af danskere fulgte deres bankers opfordringer til at forgælde sig og øge forbruget, og det er så derfor vi alle sammen pludselig slår bremserne i af frygt for hvad det er vi i virkeligheden har råd til, nu hvor vi ved at bankerne ikke ved det.

 

Glædelig Jul København

Hvad for en finanskrise?

Arbejdsløsheden er historisk lav, lønnen er højere end nogen sinde og skatten er sat ned men alligevel er vi ifølge medierne midt i ÅRHUNDREDERS VÆRSTE FINANSKRISE!!!

Jeg mener at den største krise vi er midt i er “jeg er mig selv nok” krisen, hvor de gamle stemmer på Pia fordi de vil have mere, og resten stemmer på skatte stop partierne (og dem er der urimeligt mange af).

Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er alle de andre der stemmer på skattestop partierne men det er flertallet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at vi ikke har bedre råd, jeg forstår ikke at vi kun hører om nedskæringer og serviceforringelser, og jeg forstår slet ikke hvordan så mange politikere fra så mange forskellige partier kan være enige om at der ikke er nogen vej uden om……..

Hvor er håbet og retskaffenheden, hvor er ideologien og hvornår indser vi at vi har råd til at have et velfærdssamfund hvor rig og fattig har samme rettigheder og at vi alle står lige når det gælder uddannelse og sundhed.

Hvordan kan det være en størere historie at alle med flexlån 1 måske skal betale 400 kr mere om måneden pr. million de har lånt, end at vi landet over, og i København i særdeleshed igen og igen skærer ned på hjælpen til de svageste i samfundet (børnene de syge o.s.v.).
Hvordan kan det være at vi er blevet så rige uden at vi har mere overskud til at hjælpe de svageste???

Hvad er formålet med lokal politikere?

Jeg har på det sidste været i kontakt med en del af medlemmerne fra borgerrepræsentationen “nærmere bestemt Børne- og Ungdomsforvaltningen”, grunden er at min datter går i vuggestue på en integreret institution hvor der nu skal være 14 børn i stedet for 12 pr. stue og at vi ikke længere kan regne med at hun kan komme videre i børnehaven, Man kunne tro at det havde noget at gøre med at politikerne ikke har været i stand til at vise rettidig omhu, men ikke en eneste af dem har påtaget sig nogen form for ansvar.

Enten giver de regeringen skylden eller også er det simpelthen Københavnerne der er skyld i overbelægningen fordi de laver for mange børn!!!

Jeg har derfor temmeligt svært ved at se hvad det lige er vi skal bruge vores lokale politikere til, hvis de bare vil spille sorteper og give katten videre så skulle de måske ikke have så betroet et hverv som det jo er at varetage vores børns sikkerhed og velbefindende.

Læs mere på www.iuy.dk

Nedskæringer på børnenes bekostning

Det er da utroligt at København nu vil hæve antallet af vuggestuebørn pr. vuggestue med 16 % (fra 12 til 14), i forvejen har jeg svært ved at se hvordan 12 børn og 3 voksne kan fungere i et 45 m2 stort rum, men at der sidder nogen af vores folkevalgte og mener at man da lige kan presse 2 vuggestuebørn mere ind, hvor får man den tanke fra????

Jeg tvivler på at der er nogen af beslutningstagerne der selv har børn i de berørte vuggestuer, faktisk tror jeg ikke engang de har besværet sig med at besøge en af de vuggestuer de nu vil forringe yderligere.

Det er da utroligt at vi i et så rigt samfund kan se mening i at forringe vores børns forhold yderligere.

læs mere om hvem man kan klage til på iuy.dk Ingen Utilstrækkelig Yngelpleje

Aktiekurser og det gode humør

Det er jo utroligt som tingene kan skifte på et øjeblik, i fredags var panikken total og alle skreg sælg sælg sælg! På en uge mistede vi alle sammen en hel masse milliarder som vi ellers på papiret var gode for.

Nu skriger de samme mennesker køb køb køb! og dag for dag bliver vi alle sammen rigere og rigere.

Det er ikke fordi jeg har en masse aktier men det har da været ærgeligt at se at deres værdi var faldet med om mod  50%, det er da også rart at de nu stiger, og ja det er lidt frustrerende at jeg så ikke fik købt danske bank da den var i 80!!!! men dybest set så burde aktiekurser jo ikke have lov til at påvirke ens gode humør, det går jo ufatteligt godt og der er masser af arbejde og familien er sund og rask.

Vi har aldrig haft det bedre, og mon ikke der ville være råd til at det gik bare en lille smugle mindre fantastisk uden at det var en katastrofe?
Jeg tror ikke det er nogen skade til at stoppe op og glæde sig over hvor godt vi har det!

Efterår og utætte vinduer

Det river og rusker i mine stakkels gamle utætte vinduer, det er problemet med de gode gamle kærnetræs vinduer at de jo nettop er temmeligt gamle, og at tætningslister og slibninger en del af den naturlige årlige vedligeholdelse “Men så holder de også uendeligt” som ejendomsmægleren sagde…….

Jeg har så ikke lige fået sat tætningslister på efter at de blev malet i sommer, og det kan mærkes nu hvor sommeren definitivt er ovre for denne gang. Det må blive senere jeg får det gjort…….

Tid er en ærgelig ting at mangle….

Skorstens forurening og brændeovns hygge

Jeg har fuld forståelse for at der er mange mennesker der syntes at levende ild i stuen er både smukt praktisk og hyggeligt, smag og behag er naturligvis forskelligt.

Jeg syntes bare det er underligt at der ikke er regler der gør at os der ikke har brændeovn kan slippe for at få andres røg ind ad vores vinduer når vi forsøger at lufte ud.

Der er naturligvis mange brændeovns ejere der er meget omhyggelige når de fyrer af, og altid sørger for at bruge knastørt kvalitetsbrænde, samtidig med at de sørger for at ilden får nok luft. Continue reading