Jul og finanskrise i København

Julen og finanskrisen er over København, og det er tydeligt at se på de manglende køer i butikkerne og det foruroligene antal ophørsudsalg der præger gade billedet.

Det er jo egentligt lidt underligt når nu vi alle sammen har fået mere i løn og betaler mindre i skat, men det er jo nok fordi at vi har indset at vi i alt for lang tid har levet af lånte penge, istedet for tjente penge.

Bankerne bærer en enorm del af skylden for denne udvikling men det fritager ikke alle os andre fra at det er vores ansvar at vi ikke lader os logge af stor sælgende bank folk.

Jeg har selv for 3 måner siden fået brev fra min bank om at der da vist var rigeligt med friværdi i min bolig, og at det måske var tid til at låne lidt penge til forkælelse o.s.v……
Jeg sagde også dengang nej, lige som jeg sagde nej til det budget banken mente jeg kunne købe for i 2003, men jeg er også så kedeligt forsigtig med den slags ting…. Problemet er at tusinder af danskere fulgte deres bankers opfordringer til at forgælde sig og øge forbruget, og det er så derfor vi alle sammen pludselig slår bremserne i af frygt for hvad det er vi i virkeligheden har råd til, nu hvor vi ved at bankerne ikke ved det.

 

Glædelig Jul København

Hvad for en finanskrise?

Arbejdsløsheden er historisk lav, lønnen er højere end nogen sinde og skatten er sat ned men alligevel er vi ifølge medierne midt i ÅRHUNDREDERS VÆRSTE FINANSKRISE!!!

Jeg mener at den største krise vi er midt i er “jeg er mig selv nok” krisen, hvor de gamle stemmer på Pia fordi de vil have mere, og resten stemmer på skatte stop partierne (og dem er der urimeligt mange af).

Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er alle de andre der stemmer på skattestop partierne men det er flertallet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at vi ikke har bedre råd, jeg forstår ikke at vi kun hører om nedskæringer og serviceforringelser, og jeg forstår slet ikke hvordan så mange politikere fra så mange forskellige partier kan være enige om at der ikke er nogen vej uden om……..

Hvor er håbet og retskaffenheden, hvor er ideologien og hvornår indser vi at vi har råd til at have et velfærdssamfund hvor rig og fattig har samme rettigheder og at vi alle står lige når det gælder uddannelse og sundhed.

Hvordan kan det være en størere historie at alle med flexlån 1 måske skal betale 400 kr mere om måneden pr. million de har lånt, end at vi landet over, og i København i særdeleshed igen og igen skærer ned på hjælpen til de svageste i samfundet (børnene de syge o.s.v.).
Hvordan kan det være at vi er blevet så rige uden at vi har mere overskud til at hjælpe de svageste???