Jeg nyder at bo i en by hvor jeg den ene dag kan se “Phantom of the opera” på det ny teater, og “Lennon i Thy” på Teater Får302 ugen efter.

Begge var store teateroplevelse, men fra hvert sit hjørne af teateret verden, fra 1000 tilskuere til 49 er naturligvis også et stort spring, men det der med nerven og det levene udtryk det havde de til fælles.

Der er naturligvis mange gode grunde til at gå i teateret (den perfekte date feks.), men for mig er det det at se kunstneren stå med scene livet i hænderne, og dele dette liv og nuets uforudsigelighed. Sammen med en god historie naturligvis!-)